Vielse · kirkelig velsignelse

Vielse

Når man skal giftes er man som regel i god tid med planlægningen.

Også hvad kirken angår er det en god idé at henvende sig til kirke­kontoret i god tid.

For at blive gift skal man have en prøvelsesattest. Efter man har udfyldt og indsendt blanketten "ægteskabserklæring", som man kan få på folkeregistret/serviceskranken, udstedes prøvelsesattesten af brudens bopælskommune. Attesten er gyldig i fire måneder fra udstedel­ses­datoen.

Prøvelsesattesten skal afleveres til kirkekontoret.

Vielsen skal bevidnes af to vidner. Vidnernes navne og adresser skal ligeledes afleveres til kirkekontoret.

Man er altid velkommen til - efter handlingen - at gå ind i kirken igen og tage alle de billeder man har lyst til.

Kirkelig velsignelse

Selvom man allerede er blevet gift på rådhuset, kan man godt ønske at højtideligholde sit ægteskab i kirken.

Lidt forenklet kan man sige, at man i kirken får den del af en kirkelig vielse, som borgmesteren ikke kan bidrage med, nemlig Guds velsignelse.

Der kan være mange forskellige grunde til at ønske en kirkelig velsignelse af sit ægteskab. Man er altid velkommen til at tale med præsten om sine spørgsmål og tanker i den forbindelse.

Den kirkelige velsignelse har, i modsætning til en kirkelig vielse intet juridisk/borgerligt indhold. Det er derfor ikke nødvendigt med en prøvelsesattest. Til gengæld skal man forevise en borgerlig vielsesattest.

Kirkekontoret

Pederstrup Sogns kirkekontor finder du i Vestkirken, 
Platanbuen 6, 2750 Ballerup
Telefon 44 97 75 37 
pederstrup.sognballerup@km.dk

Kontoret har åbent:
Mandag lukket
tirsdag-onsdag kl. 9–13
Torsdag kl. 13–17
Fredag kl. 10–13

Henvendelse vedr.:
– barnedåb
– konfirmation
– vielse
– velsignelse
– begravelse

skal ske til kirkekontoret eller til en præst.

Henvendelse vedr.:

– attester
– fødselsanmeldelse
– navneændring
skal ske til kirkekontoret

Bemærk at der er særlige regler hvis man bor i og/eller er fødselsregistreret i Sønderjylland

Her finder du os

Platanbuen 6, 2750 Ballerup

Vis stort kort