Lån af lokale i forbindelse med bisættelse/begravelse
Det er muligt at låne Vestkirkens menighedssal i forbindelse med bisættelse/begravelse i kirken. Det gælder dog kun, hvis kirken ikke selv skal bruge lokalerne. Forespørgsel på lokalerne sker ved henvendelse til kirkekontoret. Kordegnen kan kontaktes på telefon 44 97 75 37 i kirkekontorets åbningstider: mandag-torsdag kl. 9-13 samt fredag kl. 10-13.
I salen kan der være op til 60 personer. Det koster kr. 800,- for lån af lokalerne.
Beløbet doneres til Pederstrup Sogns Menighedspleje på MobilePay #24401.
Beløbet overføres, når man booker lokalet. Man låner menighedssalen i 2 timer efter den kirkelige handling.
Dette sørger vi for:
- Kaffe og te inklusive mælk og sukker
- Bestik, porcelæn, glas, servietter og kander med vand stilles frem til jer
- Opvask og lokalerengøring
Der bliver ikke dækket borde. Dog skal man være opmærksom på, at duge, levende lys og andet til borddækning, ikke kan medbringes.
Der er ikke kirketjener til stede ved lokaleudlån. Man står altså selv for at levere det, der skal nydes under mindesamværet og anretter selv dette. Man skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at tilberede mad i kirkens køkken.
Brugt service stilles på rullebordene, der er sat frem. Lokalerne skal efterlades pæne og ryddelige efter brug.
Vi skal gøre opmærksom på at det ikke er tilladt at drikke øl, vin eller spiritus på kirkens udendørs områder.
Man skal desuden selv bortskaffe vin-, øl- og vandflasker.
Kirkens lokaler er røgfrie.
Kirkekontoret
Pederstrup Sogns kirkekontor finder du i Vestkirken,
Platanbuen 6, 2750 Ballerup
Telefon: 44 97 75 37
Mobil: 30 35 75 37
Mail: pederstrup.sognballerup@km.dk - Sikker mail
Kontonr.: 2217-3061780555
Mandag-torsdag kl. 9–13
Fredag kl. 10–13
Henvendelse vedr.:
– barnedåb
– konfirmation
– vielse
– velsignelse
– begravelse
skal ske via telefon til kirkekontoret eller til en præst.
Henvendelse vedr.:
– attester
– fødselsanmeldelse
– navneændring
skal via telefon til kirkekontoret.
Bemærk at der er særlige regler hvis man bor i og/eller er fødselsregistreret i Sønderjylland