Personalepolitik
Vores overordnede personalepolitik er at være kirke, hvor de der kommer, føler sig godt og venligt modtaget, og hvor der er plads til alle.
MÅL
Målet med vores personalepolitik er, at begge kirker og tilhørende lokaliteter er gode og dynamiske arbejdspladser, hvor medarbejderne befinder sig godt og føler sig trygge. Hvor der er et godt samarbejde med menighedsråd, medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes.
Vi har tillid til, at medarbejderne kan prioritere deres opgaver, selv tilrettelægge arbejdet og løse opgaverne med høj kvalitet. Medarbejderen prioriterer derfor i stor udstrækning selv sit arbejde.
Der skal være en ordentlig omgangstone på arbejdspladsen mellem medarbejderne og menighedsrådets medlemmer og overfor kirkens brugere. Alle har ansvar for, at der skabes og bevares en god omgangstone og et godt arbejdsklima.
Det er menighedsrådets forventning, at alle udviser respekt overfor hinanden og deres individuelle arbejde, samt at medarbejderne indbyrdes er hjælpsomme og imødekommende overfor hinanden, menighedsrådet og kirkens brugere.
Derfor har Menighedsrådet udarbejdet en personalehåndbog, som kan ses ved at trykke her.