Familieklub

Når den sidste torsdag i hver måned titter frem, er tiden kommet til Vestkirkens familieklub. Vi starter kl 17, hvor køkkenet har kræset for os og sørget for at vi i fællesskab kan nyde et dejligt måltid mad.

Efterfølgende forsvinder al opvask ganske pludseligt og kaffe/te trylles frem.

Vi har børn og barnlige sjæle i fokus og der vil derfor altid være børnevenlige aktiviteter inden vi slutter af i kirken med en lille sang. Om du ankommer alene eller medbringer en masse har ingen betydning. Vi glæder os til at se dig!

Familieklub

Det sker i Pederstrup Sogn

Vores aktivitetsfolder Det sker i Pederstrup Sogn ligger fremme både i Vestkirken og i Hedegårdskirken, og dækker fire måneders aktiviteter i begge kirker, så her får du et godt overblik over hvad vi tilbyder. Den udkommer januar, maj og september.

Når du besøger én af kirkerne, kan du tage den med hjem i papirform - du finder den også på kommunens biblioteker.