Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Fangekoret

Dato
Søndag d. 12. december 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup
Medvirkende
Fangekoret fra Vridsløselille
Pris
100 kr.

Efter års ventetid er det endelig lykkes at få det berømte Fangekor til Pederstrup sogn igen. Denne gang kommer de til Hedegårdskirken og vi glæder os til at byde dem velkomne.                           

Fangekoret består af indsatte på udgang samt tidligere indsatte, som er fortsat med at synge efter løsladelsen. Korleder igennem 22 år, Louise Adrian, synger med indsatte i 5 fængsler, og koret optræder rundt i de danske kirker. Koret synger sange, de selv har skrevet og fortæller om deres liv, fejltrin og om at komme videre. Teksterne kredser om emner som skyld, tro, tilgivelse, had, håb og anger.

Fangekoret har overdraget 145.000 kr. til Børnetelefonen under Børns Vilkår, som overskud for salget af deres cd’er. Fangekoret har været med til at starte Cafe Exit, som hjælper indsatte i livet efter fængselsstraffen. Der er skrevet bøger og lavet film om Fangekoret, som kaldes for Kriminalforsorgens mest synlige resocialiserende projekt.

Billetterne til koncerten koster 100 kr. og kan købes via formularen nedenfor, og indtægterne går ubeskåret til Pederstrup Sogns sociale arbejde, som hovedsageligt består i uddelingen af julehjælp. At få besøg af Fangekoret et en ganske særlig fornøjelse, som vi håber I vil dele med os.

Skynd jer at købe billetter her: