Lørdag d. 10. juli 2021, Kl. 15:00 til kl. 16:00

To sommer-orgelkoncerter

Det er længe siden der har været koncert i Vestkirken, men nu begynder vi så småt igen. Og hvis man vil begynde blidt og smittesikkert, er orgelmusik noget af det bedste, for et orgels lunger kan ikke smitte!

Ved to små koncerter præsenterer vi Vestkirkens nyligt moderniserede orgel, og ved denne anden koncert spiller Vestkirkens egen organist, Niels Danielsen. Det er både tysk og fransk musik, af Johann Sebastian Bach, den store romantiker César Franck, og den mere ukendte Jeanne Demessieux, hvis musik er meget personlig og værd at lære at kende. Hendes “Responsorium til påsketiden” er et festfyrværkeri af jubelråb og spændende klange.

Orgelkoncert
Medvirkende
Niels Danielsen
Sted Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup
Pris
Gratis adgang