Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Tangokoncert med Jutlandia Saxophone Quartet

Dato
Lørdag d. 3. oktober 2020, Kl. 15:00 til kl. 16:00
Sted
Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup
Medvirkende
Jutlandia Saxophone Quartet
Pris
Gratis adgang

Jutlandia Saxofonkvartet bygger bro mellem klassisk saxofon og tangotoner fra Argentina

Saxofonen er fortsat lidt en outsider i den klassiske verden, men i 1996 var det at spille ’klassisk’ saxofon, om muligt, mere bizart end det er tilfældet i dag. At fire unge saxofonister på den tid skulle mødes i miljøet omkring Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, var derfor noget af en overraskelse. Jutlandia Saxofonkvartet blev herefter dannet, og kvartetten udviklede sig hurtigt til et travlt ensemble. Musikken har alle dage favnet bredt og rummer både det traditionelle repertoire for besætningen, såvel som bearbejdelser af klassiske og moderne værker, samt helt ny musik, ofte skrevet specielt til den populære kvartet.

Ved koncerten i Vestkirken lørdag den 3. oktober 2020 præsenterer Jutlandia Saxofonkvartet et program med musik fra tangoens historie. Kvartettens barytonsaxofonist stammer fra Argentina og har præget kvartetten, så tango har været en fast bestanddel igennem alle årene. I sommeren 2018 drog kvartetten på turné til Argentina, og den tur krydrer nu musikken med nye alvorsfulde, energiske og passionerede toner. Vi glæder os til at præsentere tangoen i et spænd, der rækker helt fra 1900 til i dag.