×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 11. marts 2020, Kl. 13:30 til kl. 15:30
Danmark og tempelridderne

Tempelridderne. Bare navnet synes at bringe et pust af middelalderens mystik ind i vores nutidige hverdag. Men hvem var de egentlig? De var munke – og de var soldater. Begge dele samtidig. Det lyder mærkeligt i vores øren, men denne kombination fik grønt lys fra den intellektuelle elite inden for den katolske kirke og dannede skole for efterfølgende ordner med samme kombination. Tempelridderne var de første, de største, de mest magtfulde og de rigeste. Men lige så pludseligt, som de opstod fra intet i 1119, blev de opløst til intet i 1312.

Foredraget ”Danmark og Tempelridderne” vil fortælle detaljer om ordenens oprettelse, om baggrunden for dens magt og udbredelse, og om det, der var den egentlige baggrund for dens opløsning. Og så vil vi – støttet af et vigtigt dokument og støttet af arkæologiske spor i Danmark i det tolvte og trettende århundrede – få et indblik i den indflydelse Tempelridderne havde i Danmark i denne periode – på trods af, at vi ikke har et eneste dokument, der fortæller om Tempelriddere i Danmark.

Pederstrup Sogns kirkeklub mødes hver onsdag kl. 13.30-15.30, hvis intet andet er anført. Én gang om måneden er der gudstjeneste forinden og dér begynder vi kl. 13.00. Kirkeklubben er for alle, som har tid og lyst til at mødes med andre mennesker.

Programmet varierer mellem spændende foredrag, musikalske indslag, udflugter og hyggemøder, så der er noget for enhver smag!

Pris for kaffe/te med brød er 20 kr. pr. person, hvor intet andet er anført.

Tilmelding er KUN nødvendig, når det annonceret her på hjemmesiden, ellers kommer man bare.

AFLYST: HK Kirkeklubben
Medvirkende
Erling Haagensen
Sted Hedegårdskirken