Lørdag d. 29. august 2020, Kl. 15:00 til kl. 16:00

- en collage bestående af sang og oplæsning med musik af bl.a. Jimi Hendrix, Elvis Presley, The Beatles og Rolling Stones.

Du vil helt sikkert blive overrasket og overvældet af denne koncert, hvor kirkeorgel og flygel spiller rockmusik. 

Samtidig bliver der sunget og læst op fra Bibelen og salmebogen på en ny måde.

Koncerten fremføres af et fremadstormende, ungt tenortalent, en professionel skuespiller – samt far og søn ved henholdsvis kirkeorgel og flygel.

De medvirkende er Tina Kruse Andersen – der er oplæser. Hun er uddannet skuespiller og dramatiker på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Simon Mott Madsen – der er sangsolist. Han har afsluttet sin bacheloruddannelse i sang på konservatoriet i Odense, og  går på kandidatdelen med Helene Gjerris som underviser. 

Bjørn Krog Thesbjerg – der spiller klaver. Han er uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har spillet rytmisk klaver i diverse bands og i forbindelse med adskillige musicals.

Tore Bjørn Larsen – der spiller kirkeorgel. Han er til daglig organist og korleder ved Sct. Nicolai kirke i Svendborg, hvor der er et rigt musikliv. 

Det er far og søn, der spiller henholdsvis kirkeorgel og klaver. Musikken klinger således fra begge ender af kirken – samtidig! Der er altså ikke tale om kopiversioner, men et friskt bud på hits fra tiden omkring 1970!

Entréindtægterne går ubeskåret til Pederstrup Sogns Menighedspleje – køb billetter HER.


Medvirkende
Beatsalmer
Sted Hedegårdskirken
Pris
50 kr. til fordel for Pederstrup Sogns Menighedspleje