Kirkeklubben

OKT
30

Kirkeklubben


Onsdag d. 30. oktober 2019, Kl. 13:30 til kl. 15:30
Hedegårdskirken
Lasse Skovgaard

"Derfor er det sundt at synge" ved Lasse Skovgaard.

Lasse Skovgaard arbejder professionelt med både musik og sundhedsforskning.
I sit foredrag tager han os med på en rejse i musikkens og sangens velgørende virkning på os. Sang, og særligt fællessang, har alle dage været en del af menneskers kultur.
Sang er koblet til glæde og til sorg, til velkomst og til afsked, til livets begyndelse og til livets afslutning. Og sang er for mange mennesker en meningsfuld og hyggelig aktivitet i fællesskab med andre. Men hvad siger videnskaben om det at synge? Er det godt for os? Kan man sige, at det ligefrem er sundt at synge? Ja, det er faktisk videnskabeligt bevist.

Foredraget vil præsentere forskning om sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter. Undervejs synger vi i fællesskab en række eksempler og går hjem sundere, end da vi kom! 

Pederstrup Sogns kirkeklub mødes hver onsdag kl. 13.30-15.30, hvis intet andet er anført. Én gang om måneden er der gudstjeneste forinden og dér begynder vi kl. 13.00. Kirkeklubben er for alle, som har tid og lyst til at mødes med andre mennesker.

Programmet varierer mellem spændende foredrag, musikalske indslag, udflugter og hyggemøder, så der er noget for enhver smag!

Pris for kaffe/te med brød er 20 kr. pr. person, hvor intet andet er anført.

Tilmelding er KUN nødvendig, når det annonceret her på hjemmesiden, ellers kommer man bare.