Lørdag d. 22. juni 2019, Kl. 15:00 til kl. 18:00

Vil du gerne døbes, men er aldrig blevet det, så er du velkommen i Vestkirken.

Her indbyder vi til drop-in dåb – en dåbsdag, hvor alle kan blive døbt på stedet uden tilmelding og stor fest. Når du møder op, får du en lille uformel dåbssamtale med en præst, og bagefter bliver du døbt i kirken. Dåben foregår helt som vi plejer, bare uden tilmelding og mange gæster.

Hvad skal jeg gøre for at blive døbt?

Du skal bare møde op her i Vestkirken, Platanbuen 6 – lige over for Grantofte Centret - lørdag d. 22. juni kl. 15-18

Medbring gyldig legitimation med foto, fx kørekort eller pas. Hvis du er under 18 år, skal du have mor eller far med (HUSK: Du skal have fuldmagt fra begge forældre, så deltager kun den ene, skal du have fuldmagt med fra den anden). Du kan selv tage et par i familien eller venskabskredsen med som vidner, ellers stiller vi vidner til rådighed på stedet.

Der vil være stemningsfuld musik i kirkerummet, og bagefter byder vi på en forfriskning, hvor du også får en dåbsgave som kan hjælpe dig med at folde dåbens betydning ud, fx en salmebog, Bibelen eller en genfortælling af Bibelen.

Vi glæder os til at se dig, og ser frem til en stille, rolig og smuk dag at blive døbt på! 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af kirkernes præster.

Medvirkende
Præsterne
Sted
Vestkirken