Lørdag d. 6. april 2019, Kl. 15:00 til kl. 16:00

"Kvartetstafet 2"

Anden del af forårets "kvartetstafet" udgøres af Mira Kvartetten, en strygekvartet dannet i 1999. De fire musikere, Signe Madsen og Birgitte Bærentzen Pihl på violin, Anna Dahl på bratsch og Vincent Stadlmair på cello, har i de tyve år der er gået, opbygget en trofast og begejstret publikumsskare med deres levende og varierede koncerter landet rundt. Mira Kvartetten er desuden landets ældste fungerende strygekvartet!

I Vestkirken spiller kvartetten dels uddrag af Johann Sebastian Bachs tænksomme sidste værk "Die Kunst der Fuge" (som vi også hørte ved Jutlandia Saxofonkvartets koncert i februar), dels Dmitrij Sjostakovitjs meget personlige 7. strygekvartet som han tilegnede sin afdøde kone, og Edvard Griegs sjældent hørte 2. strygekvartet. Alt i alt et vidtfavnende program der tager publikum på en rejse – geografisk såvel som følelsesmæssigt!

Medvirkende
Mira Kvartetten
Sted
Vestkirken
Pris
Gratis adgang