Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tur til Lalandia

Dato
Søndag d. 13. november 2022, kl. 10:00
Pris
75 kr.

Vi måtte desværre aflyse vores tur til zoo i foråret, men nu tager vi revanche og har derfor arrangeret en endagstur til Lalandia. Dagen er tiltænkt familierne i vores sogn , som gerne vil ud og have en hyggelig dag med hinanden. Man har ansvaret for sig selv og sin familie, men vi er med på hele turen til at hygge os med jer. 

Programmet for dagen bliver følgende:

Kl. 10.00: Opsamling med bus i Hedegårdskirken

Kl. 10.15: Opsamling med bus i Vestkirken, derefter går turen til Lalandia

Kl. 12.00: Ankomst til Lalandia

Kl. 17.00: Fælles spisning med pizzabuffet og sodavand i Lalandia

Kl. 18.00: Turen går retur fra Lalandia

Vi regner med hjemkomst til kirkerne klokken 19.30-20.00.

Betaling og tilmelding kan kun ske hos kordegnen fra 3. oktober og frem. 

Begrænset antal pladser. 

Der vil på kordegnekontoret ligge en særskilt tilmeldingsblanket hvor der skal oplyses om følgende:

  • Antal børn og voksne
  • Om der ønskes adgang til Aquadome, og af hvem
  • Om der ønskes adgang til Monkey Tonkey land eller skøjtehal og af hvem
  • Hvor man stiger på bussen

Pris 75 kr. pr. person for børn og voksne