
Fire syngende herrer i tæt harmoni
Nu er der omsider (efter to corona-aflysninger) mulighed for at opleve den danske vokalkvartet CPH FOUR i Vestkirken.
CPH FOUR består af 4 rutinerede sangere, som vil tage publikum med på en rejse i "Barbershop"-universet.
Barbershop, populærmusik, jazz og evergreens får en kærlig behandling af de fire velsyngende herrer, når de underholder med sange fra ind- og udland.
Musik der i CPH FOURs udgaver får en herlig nordisk tone med plads til både skønsang og glimt i øjet.
Man kan se frem til en underholdende koncert med CPH FOUR. Velkommen.
Tenor: Philip Due Nørgård
Lead: Anders Grunth
Baryton: Tobias Fensløv
Bas: Søren Bracher Rasmussen