Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kirkeklub i Vestkirken

Dato
Onsdag d. 30. marts 2022, Kl. 13:30 til kl. 15:30
Sted
Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup
Medvirkende
Rasmus Krath

Rasmus Krath har rejst tolv gange i Brasilien og samler her sine oplevelser og tanker i et heftigt foredragsshow om den store nation, der for alvor har gjort sin entré på verdensscenen. Mens Europa led nød og nedgang under finanskrisen, havde Brasilien medvind og bevægede sig mod bedre tider. Landet blev 194% rigere på ti år, og man talte om en ny stormagt i det globalpolitiske spil. Men i dag er udviklingen vendt, og Brasiliens fremgang er sat på pause. Hvad er der sket? Nutidens Brasilien er kompleks og rummer både skønhed, grusomhed, overflod og fattigdom. I showet binder han trådene sammen og viser vej igennem både det smukke, det dragende og det onde i Latinamerikas største land. Foredraget krydres med live-musik på guitar og en vaskeægte brasiliansk samba-tromme - der larmer!