Udgivet tir d. 13. apr 2021, kl. 11:25

OPDATERING: Desværre må vi aflyse havedagen i morgen d. 24/4. Der vil snarest muligt blive meldt en ny dag ud! Interesserede er stadig meget velkomne til at kontakte Jonas.

Foråret er for alvor på vej og selvom temperaturerne endnu ikke helt kan matche forestillingen om ”midt i april” – bortset fra forestillingen om, at aprilvejr ikke er til at stole på - så er det ved at være tid til at tage fat på havearbejdet. Har man ikke selv en have at rode i, så har man nu muligheden for at rode i vores. Der er både mulighed for at få et stykke selv, samt at hjælpe til med de fælles afgrøder – størrelse osv. afhænger af, hvor mange som viser interesse. Efter den første lørdag, er der mulighed for at være med hver anden lørdag, samt hver torsdag eftermiddag – og efter aftale.

Med de ændrede restriktioner, vil det være muligt med 25 deltager. Det er dog fortsat nødvendigt at tilmelde sig. Kom forbi og dyrk dine egne grøntsager – alene eller sammen med de familie. For tilmelding kontakt Jonas på telefon: 51606014 eller mail: jch@pederstrup-sogn.dk

Første gang der er mulighed for at komme med i haven, er lørdag d. 24/3 kl 10. Ved mange tilmeldinger også 1/5 kl 10. Til den tid er det ”grove” arbejde ordnet og vi kan (måske) komme i gang med at så de først ting, samt at lægge kartofler. De individuelle områder, må man selv sørge for frø og planter til. Vi mødes på parkeringspladsen foran Vestkirken - husk at tilmelde jer. 

Kategorier Aktiviteter