Udgivet af Maria Elisabeth Nielsen, tor d. 27. aug 2020, kl. 14:46

Majbritt Breinholt Christensen er ansat som ny sognepræst i Pederstrup sogn. Hun har siden 2002 været præst – de seneste 11 år i Benløse Sogn.

Majbritt glæder sig til at begynde sit nye embede i Pederstrup sogn, hvor især samarbejde og kommunikation til børn og voksne har hendes fokus. - Jeg brænder for mødet med mennesker og håber, at jeg kan være med til at bringe solskin og glæde til andre på trods af livets sorg og smerte, fortæller Majbritt Breinholt Christensen.

Indsættelse af Majbritt sker ved en særlig højmesse i Vestkirken den 27. september kl. 11:00 ved provst Rebecca Rudd.

Efter højmessen får menigheden mulighed for at møde Majbritt ved en reception, hvor alle er velkomne. Majbritt flytter til præsteboligen i Pederstup Sogn med sin familie. Vi glæder os til at byde Majbritt velkommen.

Kategorier Aktiviteter